Brobygningskurset
-
Har
du lyst til at begynde på en
uddannelse?
-
Har
du lyst til at arbejde med mennesker?
-
Tænker du på at blive pædagog?
-
Har
du brug for at forbedre dit danske
sprog?
-
Vil
du gerne vide mere om det danske
samfund?
Hvis
du kan sige ja til ovenstående, så er
brobygningskurset noget for dig!
Kurset varer et år og kan forberede dig
både sprogligt og fagligt til
pædagoguddannelsen. Som kursist får du
en introduktion til mange af de fag, som
du senere kan møde under uddannelsen.
Desuden opnår du et begyndende kendskab
til pædagogers fagsprog og til selve
undervisnings-kulturen på et
pædagogseminarium.
I Danmark går vejen til integration over
uddannelse og arbejde, men en del af jer
har en skolegang eller en uddannelse,
som ikke direkte kan bruges i Danmark.
Og det kan være hårdt at starte på og
gennemføre en uddannelse. Først skal man
lære et nyt sprog og en anden kultur at
kende – ikke mindst den danske
uddannelseskultur. Derfor har det vist
sig at være en god ide at bruge et år på
at forberede sig til at komme i gang med
pædagoguddannelsen.
Brobygningskurset bliver udbudt hvert år
med studiestart i september og er et
samarbejde mellem Jydsk
Pædagog-Seminarium og Peter Sabroe
Seminariet. Brobygningskurset er blevet
afholdt hvert år siden 1991, og de
fleste studerende er senere blevet
optaget på et af de to pædagogseminarier
og har gennemført deres uddannelse til
pædagog.

|
|
Kursusindhold
Praktiske
oplysninger |